Accuphase PS-550 – Clean Power Supply
Accuphase PS-550 er en avanceret strømforsyning udviklet til at levere ren, stabil og støjsvag strøm til et kvalitets Hi-Fi-system. I modsætning til et traditionelt netfilter arbejder PS-550 aktivt med den indkommende netspænding og korrigerer støj, forvrængning og uregelmæssigheder i spændingskurven.
PS-550 benytter Accuphases waveform shaping-teknologi, hvor den indkommende AC-kurve sammenlignes med en præcis reference og korrigeres, så udgangen får en meget ren sinuskurve. Den samlede harmoniske forvrængning på udgangen holdes på maksimalt 0,08 %.
Konstruktionen er fuldt analog og omfatter blandt andet en kraftig, afskærmet ringkernetransformator og store filterkondensatorer. Med en kontinuerlig udgangskapacitet på 400 VA er PS-550 særligt velegnet til eksempelvis forforstærkere, DAC'er, streamere, CD/SACD-afspillere, RIAA-forstærkere og andre følsomme komponenter.
Frontdisplayet giver samtidig mulighed for at overvåge belastning, ind- og udgangsspænding samt graden af forvrængning. Man kan også få vist spændingens bølgeform før og efter korrektionen.
Link til producent Accuphase